lørdag 27. desember 2008

Hvor er dødshjelp / assistert selvmord tillatt

Aktiv dødshjelp og assistert selvmord ved hjelp av leger er tillatt for alvorlig syke/døende i Nederland, Belgia og snart Luxembourg. Reglene er strenge. En lege har heller aldri plikt til å hjelpe en pasient til å dø selv om pasienten oppfyller kravene og ønsker det selv. Utlendinger kan ikke få hjelp til å dø.

Sveits har tillatt assistert selvmord i over 70 år, og organisasjonen Dignitas tilbyr også hjelp for utlendinger. Folk som lider pga. mentale problemer godtas ikke.

Staten Oregon i USA tillater lege-assistert selvmord dersom en pasient er døende og ikke klinisk deprimert. Nabostaten Washington vil innføre tilsvarende lovgivning i 2009.

Dette er de eneste landene /områdene hvor dødshjelp/assistert selvmord klart er tillatt etter loven.

Håndhevelsen av forbudet mot dødshjelp / assistert selvmord kan imidlertid variere, og myndighetene kan undertiden i praksis akseptere hva man anser som barmhjertighetsdrap.

EDIT: Se kommentaren fra tosommerfugler som nevner et andre land/delstater (Uruguay, Colombia, Montana) hvor aktiv dødshjelp er lov i enkelte tilfeller, samt kommer inn på den spesielle situasjonen i Tyskland. Hun har også med linker.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan tilføje et par lande mere... (og tillader mig at linke til blog indlæg hvor jeg selv har været inde på status).

    Uruguay har en lov, der giver en dommer mulighed for at frifinde ved medlidenhedsdrab, når det sker efter gentagne anmodninger, og den der hjælper er hæderlig. Se:
    > God lov i Uruguay for aktiv dødshjælp
    Jeg ved ikke noget om hvordan loven bliver administreret i praksis.

    Colombia har en lov, der konkret forbyder medlidenhedsdrab, men samtidig en højesteretsdom, der direkte lyder på at det ikke er kriminelt.
    > Dom til fordel for eutanasi i Colombia
    Men parlamentet har så vidt jeg så ikke fulgt påbudet om tilsvarende lovgivning, så status er uklar.

    Tilsvarende har den amerikanske delstat Montana en ret ny dom for at læger gerne må udskrive et dødbringende medikament til døende, men jeg antager at den skal prøves ved statens højesteret før den får praktisk betydning.
    > Montana: Retten til at dø med lægehjælp

    Tyskland har ingen lov mod assistance til selvmord; det vil normalt falde ind under love for mord, eller at undlade at hjælpe nogen i livsfare. Men Roger Kusch provokerer til en stærk aktuel debat, ved at han 5 gange i år har været "konsulent" omkring selvmord. Han forlader scenen på det kritiske tidspunkt, men et videokamera dokumenterer hvad der sker. Og han publicerer på Internet bagefter.
    > Roger Kusch, selvmordskonsulent

    SvarSlett
  2. Tusen takkk for en meget instruktiv kommentar. Bloggen din er virkelig super ! Jeg har henvist til kommentaren din i innlegget som du ser.

    Vedr. medlidenhetsdrap: Jeg er opptatt av at selvmord skal kunne skje på en sikker og minst mulig smertefull måte. For at dette skal oppnås skal man jo helst ha hjelp av en lege (for adekvat medisin), evt. fra andre som har erfaring/innsikt i dødsmetoder.

    Hvis de som skal hjelpe ikke er leger eller har spesiell kunnskap, er det jo ikke så meget vits i hjelp fra dem, med mindre man er så dårlig at man rent fysisk er ute av stand til å begå selvmord for egen hånd. Da vil det jo til gjengjeld være uvurderlig.

    Sånn sett synes jeg initiativer som Robert Kusch og Dignitas står for virker å være veien å gå videre.

    Vi har noen dommer omkring medlidenhetsdrap i Norge også, men jeg har ikke undersøkt eller vektlagt dem så mye. Noen av disse dommene handler om medlidenhetsdrap uten samtykke (et gammelt tilfelle gjaldt en far som på eldre dager tok livet av sin meget psykisk utviklingshemmede datter av bekymring for hva som skulle skje med henne etter han var borte). Han ble frikjent, men jeg er ikke sikker på han ville blitt det i dag, siden det offentlige tilbudet til psykisk utviklingshemmede er blitt bedre.

    Kanskje jeg skal prøve å skrive et stykke omkring de dommene som har vært i Norge. Uansett tviler jeg de er så mye å bygge videre på. Vi trenger en ny tilnærming til disse sakene.

    SvarSlett